Klubben er resultatet af en fusion imellem DHG-badminton og Hjallese Badminton Klub.
Klubben har en af Fyns største ungdomsafdelinger, og har desuden en stor senior- og motionistafdeling.
Ønsker du at høre nærmere om klubben, så kontakt en af vore kontaktpersoner.
Velkommen til DHBK. Vi er en badmintonklub med plads til både små og store, begyndere som øvede spillere. Vi har mere end 150 ungdomsspillere i alderen 4-18 år og vi træner sammen under mottoet ”Odenses måske hyggeligste klub”. Vi mener at det gode fællesskab opstår gennem fælles oplevelser og derfor har vi gennem sæsonen mange sociale arrangementer for alle ungdomsspillere. Vi prioriterer den gode træning for alle medlemmer. Det betyder, at vi har gode og seriøse trænere, der alle gør deres bedste for at træningen bliver både sjov, varieret og udviklende. Du kan downloade en brochure om det at spille badminton i DHBK her: Velkomstfolder.Hvis du overvejer at starter til badminton i DHBK, skal du sende en mail til ungdom@dhbk.dk I mailen kan du oplyse dit barns alder og eventuelle erfaring med badminton. Så vil vi hurtigst muligt vende tilbage med, hvilke hold der passer til dit barn og hvor der er plads. Du kan også selv kigge lidt på de forskellige hold under fanen træninnger. Der er mulighed for 3 prøvetræninger før I beslutter jer for medlemskab. |
Klubben ønsker at have en stærk seniorafdeling, og DHG-badminton har stolte traditioner, som vi forsøger at videreføre i DHBK. Klubbens antal senior medlemmer er steget gevaldigt de sidste par år, og udvikler sig stadig med tiden. Kontakt seniorformand ved senior@dhbk.dk for yderligere informationer. |
Klubben ønsker at fastholde sin store og stærke motionistafdeling, hvor spillere i alle aldre holder sig i form med badminton. Der er et stort sammenhold i motionistafdelingen, og det ses ofte bl.a. ved en god opbakning til de hyggelige stævner og ikke mindst afslutningsfesten. Du kan kontakte bestyrelsesmedlem ved motionist@dhbk.dk for at høre nærmere. |
Vi har fokus på integration med alle kulturer - også din! Badmintonspillet er i centrum, og det hjælper os og dig med at finde et fælles ståsted.
Vi glæder os til at se dig og lære dig at kende
Hvis du har en fornemmelse af, at badminton er sjovt, men at du ikke helt ved, om du kan finde ud af det. Så fortvivl ikke, for vi vil meget gerne hjælpe dig igang og sørge for gode trænere til dig. Vi har træningshold for både unge, seniorer og motionister i alle aldre. Vil du gerne spille for sjov og holde dig i god form, eller vil du trænes op til eliteplan, så har vi plads til dig. På vore ungdomshold tager vi udgangspunkt i dine individuelle behov, og vi kan samme lægge en udviklingsplan for at forbedre dit spil. På seniorplan har vi ambitioner – dvs. vi vil have det sjovt og samtidig blive de bedste. På motionistplan vil vi holde os i form – blive bedre samt have det hyggeligt og sjovt sammen. |
Dalum Hjallese Badminton Klub er en sammenlægning af DHG-badminton og Hjallese Badminton Klub. Klubberne fusionerede 2008.
Du kan finde klubbens vedtægter her: Klik