Trænere
I DHBK har vi et yderst dygtigt trænerkorps.
Træner trup 1 & 2 – Chris Christierson |
|
Jeg er 31 år gammel og har været hele mit voksne liv i DHBK. Igennem den tid har jeg varetaget rollerne som seniorudvalgsmedlem, ungdomsformand og bestyrelsessuppleant i forskellige perioder indtil jeg genoptog trænergerningen i 20/21 sæsonen. Min trænergerning startede i Nr. Broby for mere end 15 år siden, hvorefter jeg har været træner i Glamsbjerg, Ebberup, Tommerup Idræt og Tommerup Efterskole, hvor jeg har varetaget alt sportsligt for ungdomsafdelingerne. Derudover har jeg været ansat ved DGI som koordinator for deres skole arrangementer. Min filosofi er at med kommunikation kommer man længst og derfor bruger jeg en del tid på relationer i arbejdet som seniortræner. Derfor er mit primære fokus på ungsenior og transitionen fra ungdom til senior. Transitionen fra ungdom til senior har altid fyldt meget for mig siden jeg selv havde en svær overgang i min tidligere klub. Af profession er jeg uddannet inden for hotelverdenen med værtskab som hoved fokus. Til dagligt arbejder jeg i Langesø Golf og Langesø Fondet med gæste og medlemspleje samt afvikling af events.
Chris kan kontaktes ved; |
Træner trup 2 – Thomas Kjær "TK" |
|
Jeg er 46 år og bosat i Dalum med min hustru og 3 børn. Er uddannet lærer fra Odense og har undervist i folkeskole/efterskole i 18 år. Nu er jeg på Glamsdalens Idrætsefterskole med tysk og badminton som primært arbejde. Trænergerninger: Jeg er træneropdraget i Frederikshavn og har siden 1998 været ungdom og seniortræner i Nørre Broby, Schorndorf (Tyskland), Dragør og BK 77, inden jeg kom til DHBK i 2018. Jeg arbejder primært med ung-senior og seniorspillere nu. Træningsfilosofi: ”Det hele menneske” lyder så fint at skrive, men som social-offensivt menneske tager jeg også dette med ind på banen/til træning. Samtale med spilleren til træning, før og under kampen (det taktiske/mentale) ser jeg som spændende og der, hvor jeg har min styrke. At skabe tryghed og klarhed for den enkelte spiller i forhold til den opgave, som venter og forventningsafstemme. Helt generelt er min spillerfilosofi at ”få bolden rundt” og spille sikkert i singlen og i doublerne.
Thomas kan kontaktes ved; |