Stævner

I DHBK afholder vi forskellige typer af stævner. Vi afholder både begynderstævner og individuelle pointgivende turneringer. Nedenfor kan du læse mere om de to typer af stævner samt finde datoer for planlagte stævner for den kommende sæson.

 

Monrad/begynderstævner

Monrad-stævner er for nye badmintonspillere. De henvender sig til spillere, der enten aldrig har prøvet kræfter med individuelle stævner eller som endnu ikke har opnået point til ungdoms-ranglisten.

Til Monrad-stævner spiller man små kampe til 21 point og efter den første runde vil vindere møde vindere og tabere møde tabere. På denne måde opnår vi hurtigt en stor grad af jævnbyrdighed og dermed nogle gode og sjove kampe.

Til disse stævner får alle deltagere en medalje med hjem. Stævnerne ligger i weekender og gerne om formiddagen.

Udover vore egne Monrad-stævner arrangerer mange andre klubber på Fyn også Monrad-stævner. Datoer for dette vil løbende blive langt ud på klubbens hjemmeside og på Facebook, ligesom de også kan findes på DGI Fyns hjemmeside.

 

Individuelle stævner

I DHBK afholder vi hvert år fire individuelle stævner. Her tilmelder man sig i sin aldersgruppe og niveau gennem Badmintonplayer. Hvis man har brug for hjælp til dette, er vi gerne behjælpelige. Det er nemlig vigtigt for børnenes udvikling som badmintonspillere at komme ud og afprøve det de har lært til træning i virkelige kampsituationer. VI opfordrer derfor også til, at man prioriterer at komme afsted til stævner nogle gange hen over sæsonen.

Se vejledninger til hvordan man kommer igang med at bruge Badmintonplayer i menupunktet "How to Badmintonplayer".

 

Liste over stævner i DHBK

Individuelt stævne:            7/9-2024

Monrad-stævne:                28/9-2024

Individuelt stævne:            4/1-2025

Monrad-stævne:                2/2-2025

Individuelt stævne:            15/3-2025

AllBoys-stævne:                29/3-2025         (Individuelt stævne - Afholdes i samarbejde med Næsby)

Fjertøser Fyn stævne:       30/3-2025         (Individuelt stævne - Afholdes i samarbejde med Næsby)

Individuelt stævne:            17/4-2025