Udarbejdet august 2012
Visioner for DHBK
DHBKs vigtigste fundament er klubbens sociale arrangementer, vi ønsker at tilbyde mange forskellige aktiviteter til alle i klubben, hvor vi kan styrke kammeratskabet og sammenholdet i klubben.
Da Odense er en universitetsby vil vi gerne tiltrække studerende, som kan supplere vores egen grundstamme af spillere i klubben.
Vi ønsker at skabe et attraktivt træningsmiljø for både elite og bredde i ungdom og senior, dette suppleret med motionsbadminton og ældre badminton samt badminton for de yngste spillere via miniton.
Der skal mange hjælpere til, for at alt går op i en højere enhed i en klub som DHBK. Vi vil arbejde for, at alle såvel seniorspillere, ungdomsspillere og deres forældre samt vores motionister er indstillede på at give en hånd med i klubben – dette kan være i udvalg, med ad hoc opgaver, stævner, sociale arrangementer m.v.